Jørgen Olsen

🔧 SKN

Internationale giganter opkøber regnskabsprogrammer og forvandler dem til cash cows — priserne stiger, udviklingen stagnerer, og brugerne bliver låst inde. Som revisor med ~1.000 kunder over 21 år sidder jeg med konsekvenserne hver dag. Som programmør besluttede jeg at gøre noget ved det.

Projektet startede som n4s — "Not For Sale" — et bevidst oprør. Navnet blev til SKN, men princippet er det samme: et regnskabssystem der ikke kan købes, lukkes ned eller tages fra sine brugere. 900+ værktøjer bygget på plain text og Unix-filosofien. AGPL-3.0, copyleft for evigt.

Plain text og Unix-filosofien giver hastighed. Du kan genfinde en vilkårlig transaktion fra et hvilket som helst regnskab — et år tilbage i tid — på under 5 sekunder. Direkte i terminalen, med fuzzy-søgning, uden at åbne noget, uden at vente. Fandt du den? Redigér. Dublér med mkentry. Komplekse flersidede poster der normalt kræver styklister — som enhver bogholder ved er a pain in the ass — håndteres ved simpel duplikering og tilpasning. Ingen styklister. Aldrig.

Orphan-systemet fjerner behovet for mellemkonti: en debet kan eksistere uden en kredit — og vice versa. De uparrede poster leder selv efter slægtninge, matcher beløb, datoer og konti, og skaber forbindelse automatisk. Kombineret med 20+ matching-algoritmer og AI-drevet klassificering af poster kan langt de fleste regnskabsposteringer posteres automatisk — med en præcision på 90%+. Bagved genererer systemet de nødvendige poster, herunder periodisering.

Systemet har været i pilotdrift i min revisionsvirksomhed i 4 år op til ikrafttrædelsen af den nye bogføringslov. Jeg nåede desværre ikke at blive klar til at søge om godkendelse — men i de 4 år har 4 medarbejdere arbejdet i systemet dagligt uden store problemer. Helt normale bogholdermedarbejdere, ikke programmører. Det virker, og folk kan finde ud af det.

💰 Markedspotentiale

SKN bygger på en stor mængde FOSS-software under GPL, AGPL og public domain. For at lukke SaaS-hullet helt til — så ingen kan tage koden, hoste den og sælge adgang uden at dele forbedringerne — har jeg valgt AGPL-3.0. Al kode forbliver fri, for evigt.

Det kan synes begrænsende, men der er mange velkendte og afprøvede modeller for at monetisere fri software. Konkret ser jeg fire indtægtsstrømme:

• Hosting & support — managed SKN som abonnement. Red Hat, Canonical og Nextcloud viser at modellen fungerer.
• Skræddersyet udvikling — tilpasninger, integrationer og specialmoduler bygget på SKN-platformen til individuelle kunders behov.
• Signering som service — kryptografisk signering og timestamping baseret på RFC 3161 (Time-Stamp Protocol). Verificerbart bevis for at data eksisterede på et givent tidspunkt og ikke er ændret siden — ikke kun regnskabstransaktioner, men også kundejournaler, stamdata, kontrakter og andre forretningskritiske dokumenter.
• Godkendt bogføringssystem — der er stadig et stykke vej, og det er uvist hvilken model der kan godkendes. Men målet er klart.

Signeringsservicen har værdi uafhængigt af godkendelse — enhver virksomhed der har brug for at bevise dataintegritet kan bruge den. Nationalt og globalt. Sikkerhedsmæssigt ville det ikke være forsvarligt for de fleste at sætte sin egen server op uden kyndig assistance, og mange vil helst bare betale et abonnement for noget der bare kører.

Koden er fri. Servicen er værdiskabende. Det er ikke en modsætning — det er en forretningsmodel.

🔭 Visionen

SKN er bygget backend-first: al forretningslogik lever i kernen, og frontends er udskiftelige præsentationslag. I dag kører vi terminal (tmux + ANSI) og web (PHP). I morgen kan det være noget helt andet.

Drømmen er en fuld OpenGL-klient: hundredvis af frames per sekund, øjeblikkelig respons, cinematisk visualisering. VT100-terminalen er allerede en utroligt kraftfuld protokol — men med en dedikeret grafisk klient kan vi sprænge alle grænser. Real-time bogføring (ikke historisk), auto-import fra banker og SKAT, AI-drevet kategorisering.

SKN er samtidig et ERP-system, en vidensbase (second brain) og et komplet udviklingsmiljø der orkestrerer 5-10 AI-agenter parallelt. Multi-agent AI er ikke en feature — det er en integreret del af arbejdsflowet.

🖥️ VT100 — Terminalen som platform

Min første oplevelse med VT100-baserede systemer var i Landbrugsministeriet, år tilbage. De fleste operatører var 60+, men de hoppede rundt i systemet som ninjaer — med en helt uhørt koncentration og effektivitet. Ingen notifikationer, ingen faner, ingen rabbit holes. Bare data ind, data ud. Ren fokus. Det billede har aldrig forladt mig, og det er præcis den oplevelse jeg bygger efter.

VT100-protokollen er fra 1978 — og den lever stadig. Ikke som et relikt, men som en af de mest holdbare abstraktioner i computing. Fordelene er enorme: universalitet (kører overalt, fra Raspberry Pi til mainframe), minimal overhead (ren tekst + escape-sekvenser, intet render-framework), og composability (pipes, redirects, multiplexing). En terminal-applikation kan nås via SSH fra den anden side af jorden med 50ms latency. Prøv det med en webapplikation.

Og protokollen kan udvides vildt: SGR giver 24-bit truecolor, Sixel renderer billeder direkte i terminalen, Kitty's grafik-protokol tilføjer GPU-acceleration, OSC-sekvenser overfører filer, sætter clipboard og embedder hyperlinks. Men det er tmux der gør det hele til et operativsystem.

Jeg vedligeholder en custom tmux-fork med udvidelser: en ekstra statuslinje der giver plads til et 3-linjers HUD (sessions i magenta, windows i cyan, kontekstuelle genveje i guld), klik-koordinater på statuslinjen for positionsbevidste kontekstmenuer, og rå event-output der muliggør keylogging — en LD_PRELOAD-baseret C-hook der fanger tastetryk til en cirkulær buffer og mapper specialtaster til Unicode-symboler (⎋ ⌫ ⇥ ⏎ ␣). Designet til tutorial-videoer hvor man kan se præcist hvad der trykkes.

Mit tabbar.bash system renderer nummererede session-tabs i statuslinjen med smart windowing: tabs centreres omkring den aktive, med ◀ og ▸ pile der viser skjulte sessioner. Hver tab viser navn, varighed og status — grøn cirkel for din aktive session, guld for andre tilsluttede klienter, og et søvnikon for ghost tabs: døde sessioner der husker deres navn og genopstår automatisk når du navigerer til dem. Dit arbejdsområde er altid der hvor du forlod det.

Sådan fungerer brain-systemet: din hjerne sorteres i forgreninger hvor den første gren er en prioritet fra 0 til 999 — så du fokuserer på de vigtigste ting først og de mindre vigtige til sidst. Om man så altid følger systemet er en anden sag, men strukturen er der. Sessioner oprettes automatisk fra markdown-filer med namespace-tags: 999/dev/skn/ledger (kritisk) ned til 001/personal/notes (lav). En fzf-baseret navigator viser hele træstrukturen med mappeikoner og recent-historik. Alt persisterer: session-timere overlever genstart, jump-historik giver undo, og du kan vælge hvilke sessioner der skal forblive åbne som ghost tabs og hvilke der arkiveres med fuld historik.

Fordi alt er tekst, gemmes en grundig log af alt arbejde. Du kan skrue tiden tilbage for en hvilken som helst transaktion og se præcist hvad personen der lavede den så — en udførlig rapport der ligner realtid fra det øjeblik de arbejdede. Derudover er der fuld optagelse af arbejdssessioner — og det fylder ingenting, for det er tekst. Sessionerne autoklippes for at fjerne pauser, så du har en komprimeret optagelse af alle sessioner og kan afspille præcist hvad der skete, hvornår, og af hvem.

Systemet er designet til at kunne drives 100% uden mus — men også 100% med mus, helt uden tastatur, eller fra en touchskærm på en tablet. Begge input-metoder er førsteklasses borgere. Kontekstmenuer, klikbare tabs, positionsbevidste statuslinjer — alt er bygget til at fungere uanset hvordan du foretrækker at arbejde.

Resultatet er et system hvor du aldrig mister kontekst. Du tænker i arbejdsområder, ikke i vinduer. Du navigerer med 2-3 tastetryk eller et par klik — det er dit valg. Og hele infrastrukturen kører på en protokol fra 1978 — udvidet, men fundamentalt den samme. Terminalen er ikke en begrænsning. Den er en superpower.